Siloblandesnegl med udtræk udført i rustfrit stål.
Snegletransportører
BjerrePlus+ snegletransportører leveres i et utal af specialvarianter, fra de helt simple transportører, og til snegle under overtryk, undertryk, høje temperaturer, med køle-varmekappe, med akselkøling, til sanitært brug, som blandesnegl, til meget slidende materialer, til udtræk eller sammenpresning af materialer, udført som koniske snegle, som silovarianter med flere skruer osv…
Der er næsten ingen begrænsninger for typer og størrelser af snegle, hvor vi gennem årene har leveret +1000 transportører til brug for mange typer af medie og i alle typer stålmaterialer.
Vi både designer, dimensionerer, fremstiller og monterer snegle alt efter hvad kundens behov er. Vi kan således også blot at rådgive omkring designet, eller kun fremstille sneglen efter kundens tegninger.
Diverse projekter
Mindre doseringssnegl for mælkepulver, udført i rustfrit stål og sanitært design, hvor kravene til overfladekvalitet og rengøringsvenlighed er i højsædet.
Dobbeltsnegl, for udtræk af et kemisk pulvermedie, hvor skruerne roterer synkront modsat hinanden vha. tandhjulsarrangement mellem drivakslerne.
Absolut i Sverige
Design, fremstilling og montering af en lang række rustfrie snegletransportører og udtrækssnegle i procesanlægget på spritfabrikken Absolut i Sverige.
Buffersilo for træflis
Buffersilo for træflis med tre udtrækssnegle i bunden. Designet og dimensioneret til formålet, og derpå fremstillet i carbon stål. Der er blevet udført FAT test inklusiv 1:1 kapacitetstest med træflis inden levering til slutbrugeren i Litauen.
Dobbeltsnegl for Haldor Topsøe A/S
Design og fremstilling af dobbeltsnegl for kemisk anlæg ved Haldor Topsøe i Frederikssund. Snegleakslerne drives synkront i hver sin omdrejningsretning via specialdesignet gearkasse med oliesump. Maskinen er robust designet og har været i drift i mere end 15 år.
BjerrePlus har netop (2019) leveret nye snegleaksler for udskiftning, hvilket er første gang i maskinens levetid.